Om mig:
Lidt om mig, min fritid, og erfaringer:
Jeg hedder Oliver Klinkby Stabel Nissen, er 24 år gammel og kommer fra Strib på Fyn. I 2021 flyttede jeg til København for at studere journalistik på Roskilde Universitet og valgte i den forbindelse at bosætte mig på et kollegie på Amager – en beslutning, jeg ikke har fortrudt. Fællesskabet og de sociale aktiviteter fylder meget i hverdagen, og det er noget, jeg trives rigtig godt med. Jeg er udadvendt, initiativrig og motiveres af at skabe stærke fællesskaber. Det gælder både på studiet, i sociale sammenhænge og på en arbejdsplads. Udover at være social, nyder jeg også at tage en pause og løbe en lang tur for at få luft til hovedet. Jeg træner i øjeblikket intensivt op til at gennemføre mit andet marathon, som finder sted til maj.
Efter mit ophold i Sønderjyske har jeg haft forskellige jobs. Jeg har været lagerarbejder, omsorgshjælper på et plejehjem, kassemedarbejder og tjener. Den erfaring, jeg værdsætter mest, er dog fra mit frivillige arbejde som fodboldtræner i Strib IF, hvor jeg i tre år trænede børn fra 4. klasse og op. I denne rolle havde jeg ansvar for opgaver som kommunikation med forældre, organisering af udekampe, planlægning af træningsindhold og strukturering af træningspas. Jeg lærte meget om at arbejde med mennesker med forskellige personligheder, herunder børn med ADHD, som krævede ekstra opmærksomhed. Det var en særdeles lærerig periode, hvor jeg opnåede stærke kommunikative og humanistiske færdigheder, som jeg er overbevist om, vil være nyttige i min fremtidige karriere.
Da jeg flyttede til København, begyndte jeg som barista hos Original Coffee, hvor jeg hurtigt blev forfremmet til assistance-manager i én af deres mange butikker. Denne rolle gav mig ansvar for at arbejde tæt sammen med mine kollegaer og sikre, at alting fungerede optimalt. Senere fik jeg en stilling som studentermedarbejder samme sted. Denne gang med fokus på nyhedsbreve, webdesign og visuel kommunikation. Her har jeg fået erfaring med WordPress, Illustrator og PowerPoint.
​​
Universitetet og hvad jeg søger i praktik:
De sidste fire år har jeg studeret på Roskilde Universitet, hvor jeg har taget en samfundsvidenskabelig bachelor med tilsagn i journalistik og politik. På RUC er gruppearbejde en stor del af hverdagen, og det har givet mig stærke samarbejdsevner og en forståelse for, hvordan man arbejder effektivt i teams. Jeg trives i et miljø med sparring og vidensdeling, og jeg kommunikerer let med både kollegaer og samarbejdspartnere.
​
Jeg studerer journalistik og politik på Roskilde Universitet, hvor gruppearbejde og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Det har givet mig stærke samarbejdsevner og en god forståelse for, hvordan man skaber resultater i teams med forskellige kompetencer. Jeg trives i miljøer med sparring og vidensdeling – og kommunikerer let med både kolleger, kilder og samarbejdspartnere.
​
Studiet har samtidig givet mig en dyb indsigt i samfundsforhold, journalistiske metoder og politiske processer. Jeg har især været optaget af fag, der handler om politiske systemer, fordelingspolitik, beslutningsprocesser og interessevaretagelse. Det har givet mig en voksende interesse for, hvordan faggrupper kæmper for deres vilkår og forsøger at sætte aftryk på den politiske dagsorden – og det er et område, jeg rigtig gerne vil arbejde mere med som journalist.
​
​
Tre fun facts om mig:
1) Jeg ELSKER historie, og i den forbindelse fik jeg en metaldetektor i 16-årsfødselsdagsgave. Jeg har brugt utallige timer på markerne, men indtil videre har jeg kun fundet søm, skruer og en 25-øre. MEN håbet er ikke forsvundet – jeg leder faktisk stadig af og til.
2) Jeg ELSKER Nik og Jay - De er simpelthen for fede! En lille advarsel: Hvis du ikke er fan af Nik og Jay, så tænk dig om, før du giver mig kontrol over musikken til den kommende firmafest.
3) Jeg har bygget en petanquebane i mine forældres have – ja, det er sandt! Det var under corona, og jeg kedede mig. En dag spurgte jeg mine forældre, om jeg måtte grave et stort hul i baghaven og bygge en petanquebane. De var lidt skeptiske, men gav alligevel grønt lys. En måned senere var banen færdig, og siden har der været mange sjove og intense kampe med både familie og venner.

